20 nov 2015

Bornholm på flot 2. plads

HHX elever fra Campus Bornholm fik en flot 2. plads på Danish Entrepreneurship Award i Fredericia.

Torsdag den 19. november deltog 2g HHX i Danish Entrepreneurship Award i Fredericia. Fonden for Entreprenørskabs årlige event der samler over 6000 børn og unge fra hele Danmark i en dyst om gode idéer og bedste iværksætter-potentiale.

 

Fire HHX elever fra Campus Bornholm fik en flot 2. plads kun to point under vinderne i kategorien Science and Technology.

 

I faget innovation har HHX eleverne arbejdet med deres egne iværksætter-projekter siden september. Awarden var en mulighed for at præsentere idéerne foran et dommerkorps af professionelle erhvervsfolk, blive vurderet og få konstruktiv feedback.

 

En kuffert med vakuum-pak-effekt målrettet rejsende på lavpris-flyrejser. Denne idé sammen med en god mundtlig præsentation og en realistisk forretningsplan gav fire af de bornholmske HHX elever en velfortjent andenplads i dysten mod 300 andre elever i kategorien Science and Technology. 3 point mere og gruppen ville have løbet med præmien på 5000 kr.

 

Dette er dog kun første konkurrence ud af flere. I og med at HHX elevernes iværksætterprojekter er en del af Fonden for Entreprenørskabs ”Company Programme”-forløb, er der også en regional konkurrence på Bornholm den 22. januar. Her er der yderligere mulighed for at kvalificere sig til både nationale og europæiske konkurrencer. Den 22. januar skal HHX eleverne dyste mod bornholmske STX og HF elever.